Thisted Brewers ubesejret hele vejen igennem grundspillet i Regional Række Vest.
Thisted Brewers mødte, i 10. og sidste spillerunde i grundspillet, på hjemmebane sidste års DM vindere fra Viborg Bullets. Kampen var imødeset med stor spænding, idet holdene i foråret spillede en tæt kamp, som endte med sejr på 36 – 20 til Brewers i Viborg på Bullets hjemmebane.
Bullets mødte frem til kampen med 21 spillere, mens der i Brewers spillerboks stod 24 spillere klar til kamp.
Brewers vandt lodtrækningen og herefter var kampen, til de ca. 75 fremmødte tilskueres store tilfredshed, klar til at gå i gang.
I første quarter gav de første par angrebsserier fra både Bullets og Brewers ikke yard nok til nye første downs, og begge hold måtte punte (sparke bolden til modstanderen). Da Brewers puntede langt ned på Bullets banehalvdel lykkedes det ikke Bullets puntreturner at gribe bolden, som herefter var fri og under stor jubel lykkedes det Brewers Timmi Rysgaard at recover (generobre) bolden, så Brewers fik nyt angreb, som startede på Bullets banehalvdel 16 yard uden for endzone (mål zonen).
Herfra tog det kun Brewers angreb 2 forsøg inden runningback Marco Rysgaard scorede kampens første touchdown til Brewers føring på 6 – 0.
Efter kampens første scoring var nervøsiteten spillet ud af kroppen, og resten af kampen stod der Brewers på hele spillet.
Kort efter den første scoring øgede Brewers føringen til 12 – 0, da reciver Tobias S. Madsen greb en flot kastet bold fra quarterback Christian Hjortdal i endzone.
Inden første quarter var slut lykkedes det igen runningback Marco Rysgaard på løb at score touchdown og øge Brewers føring til 18 – 0.
I andet quarter fik Bullets, takket været en flot indsats af hele Brewers holdet, ikke et ben til jorden. Brewers øgede i andet quarter føringen til en halvlegsstilling på 46 – 0.
Der blev vist mange flotte forsvarstakter af Brewers, med tacklinger af modstanderens quarterback (sacks), ligesom Brewers defensive team med tacklinger fra bl.a. Timmi Rysgaard, Anders Jensen og Thor Kirkegaard fremtvang flere Bullets fumbles (når boldholderen taber bolden og den er fri) hvorefter bolden blev sikret af Brewers spillere.
Dette betød så at Brewers angreshold ofte var på banen, og det forstod holdet at udnytte. Der blev scoret flotte touchdown på løb af bl.a. quarterback Morten Lundorff, runningback Nick Kristensen, og også forsvarsspilleren Thor Kirkegaard, som prøvede og lykkedes med at løbe bolden ind i endzone til en 2 points ekstra points scoring. Samtidig diskede quarterback Morten Lundorff, som nød god beskyttelse af Brewers offensive linie anført af center Malthe Eisum, også op med flere flotte kast til holdets recivere, hvilket gav Bullets forsvar yderligere besvær.
I kampens tredje quarter startede Brewers med bolden i angrebsserie. Tredje quarter var kun ganske få minutter gammelt, da det lykkedes runningback Nick Kristensen med et besnærende løb igennem Bullets forsvar og ind i endzone at score kampens sidste touchdown og sejr på 52 – 0 til Brewers. Dommerne fløjtede herefter kampen af pga. mercy reglen. (Kampen afsluttes når et af holdende fører med 50 point eller mere). Spillerne fra Brewers kunne herefter velfortjent fejre sæsonens tiende sejr, og fejre, at man for første gang i klubbens historie, med seniorholdet, er gået ubesejret igennem rækkens grundspil.
Brewers er nu klar til DM semifinale på hjemmebane søndag den 20. september kl. 1500. Modstanderen i semifinalen kendes først når rækkens sidste kamp imellem Hobro Steelers og Silkeborg Phoenix er afgjort.
Kampfakta
Stillingen undervejs: første quarter 18 – 0, andet quarter 46 – 0, tredje quarter 52 – 0.
Scoringer:
Marco Rysgaard, 4 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 26 point.
Nick Kristensen, 2 touchdown, i alt 12 point.
Tobias Svane Madsen, 1 touchdown, i alt 6 point.
Morten Lundorff, 1 touchdown, i alt 6 point.
Thor Kirkegaard, 1 x 2 ekstra point, I alt 2 point.

Netto
HGB-glas
J.K. Automater
Thisted Motor Compagni A/S
Tved-bo Furn
Bodyman.dk