Så oprandt dagen endelig, hvor Brewers slutspil om DM titlen gik i gang. Første opgave hed DM semifinalekamp på hjemmebane mod Ringkøbing Eagles, et hold som havde tabt samtlige 10 kampe i grundspillet, og som kun kom i slutspillet, idet 3 andre hold fra rækken var udelukket fra slutspillet, idet holdene tidligere på sæsonen var udeblevet fra programsatte kampe.
Alle i og omkring Brewers gik med den fornemmelse i kroppen at kampen bare skulle vindes. Det ville være (på godt jysk) træls, hvis man i semifinalen, som bedst rangeret hold med en record på 10 sejre og 0 nederlag skulle møde et hold med en record på 0 sejre og 10 nederlag og så ikke hive en sejr hjem.
Og lad os med det samme berolige læserne, Thisted Brewers vandt kampen på mercy i 4. quarter ved stillingen 58 – 8, men kampen var mere intens og tæt end sejrsciffrene umiddelbart antyder. Thisted Brewers er nu klar til DM finalen på hjemmebane lørdag den 26. September 2009 kl. 1500 mod holdet fra Silkeborg Phoenix, som vandt den anden DM semifinale mod holdet fra Viborg Bullets med 44 – 20.
Ringkøbing Eagles kom til Thisted med en 18 mand stor trup. Man havde op til semifinale kampen fået tilført ”gamle” og erfarne kræfter til holdet, så truppen var væsentligt forbedret i forhold til det hold som Ringkøbing Eagles har stillet med til kampene i grundspillet.
Holdet fra Ringkøbing Eagles vandt lodtrækningen og valgte at modtage bolden og derved få kampens første angreb mod Brewers. Et angreb som i løbet af kampens første minutter pressede Brewers helt tilbage på egen banehalvdel og som resulterede i kampens første scoring og ekstra point, så stillingen højst overraskende, for de ca. 150 tilskuerer og Brewers spillerne, pludselig var 8 – 0 i Ringkøbings favør.
Men Brewers lod sig ikke slå ud af chok starten fra Eagles, men holdt fast i eget spil koncept, vel vidende, at det i det lange løb nok skulle føre til scoringer og forhåbentlig en sejr.
Og til tilskuernes store jubel tog det heller ikke mange minutter førend Brewers scorede det første touchdown og fik reduceret til stillingen 6 – 8. Brewers reciver Tobias Svane Madsen greb et flot kast fra quarterback Christian Hjortdal i Eagles endzone og scoringen var en realitet.
Herefter lykkedes det Brewers forsvarslinie med gode blokeringer og tacklinger at holde Eagles angreb fra at tilkæmpe sig mange yard i resten af første quarter, og kort efter Brewers første scoring lykkedes det, på endnu et angreb, for Brewers runningback Marco Rysgaard at løbe bolden ind i endzone til touchdown og en stilling på 12 – 8. På det efterfølgende 2 points scoringsforsøg lykkedes det reciver Michael Sørensen at gribe bolden i Eagles endzone og øge føringen til 14 – 8.
Herefter så Brewers sig ikke tilbage, men øgede støt føringen i andet quarter, så der ved pausen stod 36 – 8. I andet quarter var der scoringer fra Brewers på både kast og løb ved Tobias S. Madsen og Marco Rysgaard, men også ekstra points scoring ved quarterback Christian Hjortdal. I andet quarter blev der også vist utroligt flot forsvarsspil af bl.a. Thor Kirkegaard, som udover flotte tacklinger også recoverede 2 fumbles. (Når en spiller på et angreb taber bolden og den så sikres af modstandernes forsvar).
Stillingen undervejs i andet quarter betød frustrationer hos enkelte af Ringkøbing Eagles spillere, og der blev uddelt advarsel til en spiller for at slå efter en Brewers spiller efter en tackling, ligesom en Ringkøbing spiller, fra spillerboksen, højlydt gav udtryk for sin frustration over kampens dommere, hvilket resulterede i en udelukkelse for spilleren fra resten af kampen.
I kampens tredje quarter kom Eagles ud med fornyet gejst og håb om på angrebet at score nogle touchdown mod Brewers, men Brewers forsvar gav ikke ved dørene, og der blev vist klasse forsvarsspil af Timmi Rysgaard, Jon Kjeldsen, Thor Kirkegaard, Jukka Rysgaard m.fl.
Bla.a lykkedes det forsvarsspiller Jon Kjeldsen et par gange at bryde igennem Eagles angrebslinie og tackle Ringkøbings quarterback, (sacks) mens han var i besiddelse af bolden, hvorved Eagles tabte mange yard og havde endnu sværere ved scoringer.
Brewers angreb viste også rigtig gode takter som udløste yderligere scoringer i tredje quarter. Brewers spillende offensive træner Simon Sonnesen greb bolden, efter et flot kast fra quarterback Morten Lundorff, og løb fra Eagles forsvar ind i endzone og scorede til Brewers føring på 42 – 8.
Kort herefter scorede runningback Marco Rysgaard og på 2 point forsøget scorede reciver Michael Sørensen og så var stillingen 50 – 8 inden fjerde og sidste quarter.
Føringen ændrede sig hurtigt til 56 – 8 i fjerde quarter, da runningback Marco Rysgaard løb bolden 30 yard ind i endzone til scoring, da den offensive linie ved bl.a. Malthe Eisum, Allan T. Christensen m.fl. Fik lagt flotte blokeringer, som gav det nødvendige hul i Eagles forsvar. Det lykkedes dog ikke Brewers at score de ekstra to point, som ville have afsluttet kampen på mercy i første omgang.
Herefter kom Eagles i angreb, men det lykkedes Brewers forsvar at presse Eagles helt tilbage til egen endzone, og her lykkedes det en Brewers spiller at tackle boldbæreren fra Eagles i egen endzone, hvilket resulterede i en safety som gav 2 point til Brewers.
Herefter stod det 58 – 8 i Brewers favør og kampens dommere fløjtede herefter kampen af.
Begge holds spillere blev klappet af banen af de mange fremmødte tilskuere, og så kunne sejrs råbet gjalde blandt de 23 spillere som Brewers havde til rådighed under dagens kamp.
Brewers var efter kampen yderst tilfredse med den store opbakning fra de mange fremmødte tilskuere, som forhåbentlig alle og flere til, er klar til at støtte holdet i bestræbelserne på at vinde DM finalen på lørdag.
Kampfakta:
Stillingen undervejs: første quarter 14 – 8, andet quarter 36 – 8, tredje quarter 50 – 8 og fjerde quarter slutstilling 58 – 8.
Scoringer for Brewers:
Marco Rysgaard, 5 touchdown og 1 x 2 point, i alt 32 point
Tobias Svane Madsen, 2 touchdown i alt 12 point
Simon Sonnesen, 1 touchdown, i alt 6 point
Michael Sørensen, 2 x 2 ekstra point, i alt 4 point
Christian Hjortdal, 1 x 2 ekstra point, i alt 2 point
Safety, i alt 2 point.

Netto
HGB-glas
J.K. Automater
Thisted Motor Compagni A/S
Tved-bo Furn
Bodyman.dk