LR Brewers VS Thornder

09.05.2010

LR Thisted Brewers VS Randers Thornder

Endelig oprandt dagen for topbraget i Landsrækkens gruppespil nord. 
Kampen imellem Thisted Brewers og Randers Thornder på anlægget ved Østre Skole. 
Spillerne fra Brewers har siden sæsonens første spillerunde i april måned set frem til muligheden for at revancherer 16 – 6 nederlaget i Randers.
Dagen bød på fantastisk vejr, flot solskin og let brise, hvilket, sammen med udsigten til et topbrag i LR nord, havde lokket ca. 150 tilskuere frem til dagens kamp.

Stillingen i gruppen var før kampen den, at Randers Thornder var ubesejret i sæsonens første 9 kampe, mens Thisted Brewers havde tabt en enkelt kamp, den førnævnte førsterundekamp mod netop Thornder. 
En sejr til Brewers på mere end 10 point ville betyde hjemmebane i slutspillets semifinale, hvorimod et nederlag ville betyde udebane.
Brewers havde 26 spillere klar på sidelinien til kampen, men Thornder mødte frem med ca. samme antal spillere.

Randers Thornder startede kampen i angreb. Efter få spil tabte en Thornder spiller bolden, som blev sikret af en Brewers spiller, hvorefter Brewers kom i angreb. Allerede på Brewers første angreb lykkedes det holdets runningback Marco Rysgaard at løbe bolden ind til touchdown og Brewers føring på 6 – 0. Umiddelbart herefter scorede Nick Kristensen på 2 points forsøget og Brewers øgede føringen til 8 – 0 til stor jubel for de mange tilskuere.

Randers Thornder forsøgte gentagne gange at få gang i løbespillet midt på banen, men Brewers defensive mandskab lod sig ikke godvilligt flytte og derfor lykkedes det sjældent for Thornders mandskabet at få flyttet bolden de nødvendige 10 yard frem til nye første downs.

Derved fik Brewers mandskabet ofte mulighed for hurtigt at komme i boldbesiddelse igen og få gang i det offensive spil. Inden første quarter sluttede lykkedes det endnu engang runningback Marco Rysgaard at løbe bolden frem i Thornders endzone til toucdown og en føring til Brewers inden 2. quarter på 14 – 0.

I andet quarter havde Thornders et angrebsspil, hvor det lykkedes at presse Brewers defensive mandskab helt tilbage på banen. Angrebet blev sluttet af med et touchdown til Thornder, som fik reduceret føringen til 14 – 6. I resten af kampen lykkedes det ikke for Thornder at komme i nærheden af yderligere scoringer.

Brewers udbyggede føringen inden halvlegen med endnu 2 touchdown. Den første blev scoret efter et flot kastespil fra quarterback Asger Nielsen til Michael Sørensen, som behændigt greb bolden og løb den ind i endzone til scoring. Kort efter på et nyt angrebsspil af Brewers løb quarterback Asger Nielsen selv bolden ind til scoring, og denne scoring blev fuldt op af 2 points scoring ved Marco Rysgaard, så stillingen ved pausen var 28 – 6.

I kampens anden halvleg fortsatte Brewers med det flotte spil, hvilket tydeligt gav anledning til frustrationer hos Thornders mandskabet. I kampens 3. quarter øgede Brewers føringen til 42 – 6 på touchdown scoringer af henholdsvis Tobias Svane Madsen og Asger Nielsen og en 2 points scoring ved Marco Rysgaard. I samme quarter fik Thornders en spiller bortvist fra kampen, idet spilleren udviste usportslig optræden. Kampens 3. quarter var i det hele taget en noget rodet og uskøn affære med masser af spilstop pga. div. fejl fra begge hold.

I kampens 4 og sidste quarter lykkedes det igen Brewers at lukke helt af for Thornders angrebsspil. Thornders mandskabet forsøgte sig med mere kastespil, men havde heller ikke held af at komme igennem Brewers forsvar ad den vej.
Thornder måtte gang på gang punte (sparke) bolden mod Brewers banehalvdel når det ikke lykkedes at få gang i angrebsspillet, og herunder lykkedes det for returner Nick Kristensen at gribe bolden og en enkelt gang at slippe hele vejen retur igennem Thornders forsvar på et løb ind til touchdown og føring på 48 – 6.
Kort herefter øgede Brewers føringen til 54 – 6 på endnu en touchdown scoring af Michael Sørensen.
Randers Thornder forsøgte sig herefter igen med kastespil fra quarterbacken frem mod medspillerne, og herunder lykkedes det for Brewers Timmi Rysgaard at komme imellem og sikre sig bolden, hvorefter han uhindret kunne løbe ind i Thornders endzone til kampens sidste scoring til slutstillingen 60 – 6.

Kampens dommere fløjtede herefter kampen af på mercy og jubelen brød løs blandt Brewers spillerne og de mange tilskuere. Sejren og førstepladsen i LR gruppe nord var sikret, og samtidig vandt man retten til hjemmebane i semifinale opgøret i slutspillet i Landsrækken. 
Semifinale kampen afvikles på hjemmebane i weekenden den 25. eller 26. september.

Kampfakta:
Stillingen undervejs: 1. quarter (14 – 0), 2. quarter (28 – 6), 3. quarter (42 – 6) og 4. quarter og slutstilling (60 – 6).

Scoringer Brewers:
Marco Rysgaard: 3 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 20 point
Michael Sørensen: 2 touchdown, i alt 12 point
Asger Nielsen: 1 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 8 point
Nick Kristensen: 1 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 8 point
Tobias Svane Madsen: 1 touchdown, i alt 6 point
Timmi Rysgaard: 1 touchdown, i alt 6 point 

Sponsorer:

SparThy.png

Netto

HGB-glas

J.K. Automater

Thisted Motor Compagni A/S

Tved-bo Furn

Bodyman.dk

© 2012 Thisted Brewers.    Alle rettigheder reserveret.