Skive Gators vs. Thisted Brewers.

09.10.2011

Fortjent sejr til Brewers.

  Brewers i lånte sorte udebane trøjer.

Thisted Brewers seniorhold spillede lørdag sidste kamp i Danmarksseriens Gruppe Nord på udebane imod Skive Gators.

Brewers mødte til kampen frem med 21 spillere i truppen, hvorimod Gators kun kunne mønstre ca. 15 spillere i truppen.

 

Brewers var før sidste spillerunde i gruppespillet på førstepladsen i Gruppe nord, mens Gators lå sidst af de 6 hold i gruppen.

I kampens første quarter var det nu ikke at se på spillet, at det var top mod bund. Gators spillerne kæmpede heroisk og fightede kampen igennem, og havde held til at få et nervøst startende Brewers mandskab presset ud i flere fejl undervejs i spillet.

 

Det blev dog Brewers som, efter nervøsiteten var taget af, fik overtaget spillet og fik hul på scoringerne.

Første quarter endte med en Brewers føring på 6 – 0 efter touchdown scoring på et 10 yard løb fra runningback Michael Sørensen.

I kampens andet quarter fik Brewers bedre fat i spillet, og udbyggede føringen til 20 – 0 ved halvleg. Første touchdown scoring i andet quarter var igen på et kort løbespil ved runningback Michael Sørensen, hvor Nick Kristensen fulgte scoringen op med yderligere 2 point på det efterfølgende forsøg.

Brewers sidste scoring inden halvleg var på et flot forsvars spil. Gators skulle på et 4. forsøg punte (sparke) bolden frem på Brewers banehalvdel, men bolden blev i sparket blokeret af Brewers spiller. Herefter lykkedes det Timmi Rysgaard at samle den løse bold op og løbe 25 yard frem og ind i Gators endzone til stillingen 20 – 0.

 

I anden halvleg havde Brewers fuldstændig sat sig på spillet, og endnu engang blev der vist storspil af Brewers defensive mandskab, som fuldstændig lykkedes med at holde Gators fra at få gang i angrebsspillet.

Samtidig lykkedes Brewers med flotte løbespil, og der blev i 3 quarter scoret yderligere 2 touchdown ved runningback Nick Kristensen på henholdsvis 80 og 40 yard lange løb.

Brewers quarterback Asger S. Nielsen øgede Brewers føring til 34 – 0 inden 4. quarter, da han slap ind i Gators endzone på et 2 points forsøg.

 

I kampens sidste quarter blev det klart for de ca. 20 medrejsende Brewers supportere, at Gators kæmpede for at undgå nederlag før tid på mercy, hvilket dog ikke lykkedes, idet Brewers med ca. et minut tilbage af kampen scorede til stillingen 52 – 0. De sidste 3 touchdown blev scoret af runningback Sami Kabura, som derved fik bevist at udtagelsen til U-17 landsholdet ikke var en tilfældighed.

 

Med sejren på 52 – 0 sluttede Brewers gruppespillet på førstepladsen med 9 sejre og et knebent nederlag. Brewers er nu klar til slutspillet, som sker imellem de 3 gruppevindere og 3 toere i danmarksseriens grupper.

Brewers skal i slutspillets første runde næste weekend spille wild card kamp, og alt tyder på, at modstanderen bliver Silkeborg Phoenix, og at kampen afvikles i Thisted på Brewers hjemmebane ved Østre Skole lørdag den 17. september.

Vinderen af den kamp er klar til semifinale kamp weekenden efter.

 

Kampfakta:

Stillingen undervejs: 1. quarter (0 – 6), 2. quarter (0-20), 3. quarter (0-34) 4. quarter og slutstilling (0 – 52).

 

Scoringer undervej:

Sami Kabura: 3 touchdown i alt 18 point

Nick Kristensen: 2 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 14 point

Michael Sørensen: 2 touchdown, i alt 12 point

Timmi Rysgaard: 1 touchdown i alt 6 point

Asger Nielsen: 1 x 2 ekstra point, i alt 2 point.

 

 

Sponsorer:

SparThy.png

Netto

HGB-glas

J.K. Automater

Thisted Motor Compagni A/S

Tved-bo Furn

Bodyman.dk

© 2012 Thisted Brewers.    Alle rettigheder reserveret.