U-16 Brewers VS Bullets

06.20.2010

U 16 Regional Række Thisted Brewers VS Viborg Bullets.

Søndag eftermiddag tog Thisted Brewers U-16 hold på hjemmebanen ved Østre Skole imod U-16 holdet fra Viborg Bullets til et opgør i U-16 Regional Rækken for 7 mands hold.

Inden kampen lå Brewers på rækkens førsteplads efter sejre i de 4 første opgør, og Bullets indtog rækkens sidsteplads efter 3 nederlag i de første opgør.

Bullets mødte frem til kampen med 14 spillere, mens Brewers kun kunne mønstre 10 spillere til dagens opgør. Der var enkelte afbud på Brewers holdet pga. skadede spillere.

Bullets vandt lodtrækningen og valgte at modtage bolden først, og derved starte kampen med angreb. Allerede på kampens første angrebsserie blev Bullets stoppet af et effektivt Brewers forsvar inden de nåede 10 yard frem til ny første down. Herefter overtog Brewers angreb bolden, og efter få spil modtog Aron Achilles bolden, og herefter løb han bolden direkte igennem Bullets forsvar og ind i endzone til sit første touchdown nogensinde for Brewers. På det efterfølgende 2 points forsøg scorede Brewers quarterback Emil Gjørup, så stillingen var 8 – 0 i Brewers favør. 

Kort efter erobrede Brewers forsvar igen bolden og kom i angreb. På angrebet lykkedes det Christian Walther Larsen at løbe igennem forsvaret ind til scoring, da Bullets forsvar effektivt blev blokeret væk af Brewers offensive linie. På 2 points forsøget scorede Mark Svoldgaard Hvid for Brewers til stillingen 16 – 0.

Allerede her kort efter kampens start stod det klart for alle, at Brewers spillerne i alle spillets facetter, både offensivt og defensivt, var Bullets spillerne fysisk overlegne. Selvom Bullets heroisk forsøgte at dæmme op for Brewers spil, lykkedes det kun få gange for Bullets at komme i angreb på Brewers banehalvdel.

Når Brewers var i angreb scorede man i resten af kampen nærmest efter behag. Inden første quarter sluttede udbyggede quarterback Emil Gjørup føringen med et touchdown og Aron Achilles scorede på det efterfølgende 2 points forsøg.
Stillingen efter 1. quarter var 24 – 0 til Brewers.

I 2. quarter fortsatte Brewers det flotte fysiske spil, hvilket resulterede i yderligere 3 touchdown scoret af henholdsvis Mark Svoldgaard Hvid (2) og Christian Walther Larsen (1). Det lykkedes også Brewers at score på 2 af de 3 ekstra points forsøg ved Tobias Alsøer Bundgaard og Christian Walther Larsen, så stillingen ved pausen var 46 – 0 til Brewers.

Kort ind i kampens 3. quarter (starten af 2. halvleg) afgjorde Brewers offensive mandskab kampen, idet Mark Svoldgaard Hvid først scorede touchdown og efterfølgende scorede på 2 points forsøget til kampens slutstilling på 54 – 0 til Brewers.

Herefter blev kampen som følge af mercy reglen fløjtet af, og Brewers kunne fejre sæsonens femte sejr af lige så mange mulige.
Brewers U-16 hold kan nu holde velfortjent sommerferie på førstepladsen i U-16 regional række gruppe nord.

Træningen genoptages tirsdag den 3. august, og første kamp efter sommerferien bliver den 14. august på hjemmebane mod holdet fra Randers Thornder, som p.t. indtager rækkens 2. plads. 


Kampfakta:
Stillingen undervejs: (24 – 0), (46 – 0) og (54 – 0)

Scoringer undervejs:
Mark Svoldgaard Hvid, 3 touchdown og 2 x 2 ekstra point, i alt 22 point
Christian Walther Larsen, 2 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 14 point
Aron Achilles, 1 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 8 point
Emil Gjørup, 1 touchdown og 1 x 2 ekstra point, i alt 8 point
Tobias Alsøer Bundgaard, 1 x 2 ekstra point, i alt 2 point. 

Sponsorer:

SparThy.png

Netto

HGB-glas

J.K. Automater

Thisted Motor Compagni A/S

Tved-bo Furn

Bodyman.dk

© 2012 Thisted Brewers.    Alle rettigheder reserveret.