U 16 RR: Thisted Brewers VS Hawks AFC Herning.
Resultat 50 - 16
Kampen blev afviklet i dag lørdag den 24. april 2010 kl. 1500 i flot forårsvejr, solskin og let brise på Brewers hjemmebane ved Østre Skole i Thisted.
Dette var sæsonens første kamp for U-16 holdet, og kampen var imødeset med spænding, idet holdet fra Brewers, efter sidste sæsons DM titel, nu skulle vise, at de var klar til en ny sæson.
Træningsstarten op til sæsonen har været besværliggjort af de store mængder sne på banen. Det har bevirket, at det først den sidste måneds tid har været muligt at træne udendørs på græsarealet ved Østre Skole.
Sæsonens første hjemmekamp stod mod U-16 holdet fra Hawks AFC Herning, som mødte frem til kampen med 15 spillere. Brewers holdet stillede med 14 spillere, idet der var afbud fra 3 spillere, som med skolen var på studietur til Litauen.
Holdet fra Hawks startede kampen som lyn og torden, og allerede efter andet spil i første angrebsserie havde holdet scoret sin første touchdown til føring på 0 – 6.
Det kan nok være det skabte jubel blandt de medrejsende supportere fra Herning, hvorimod der var tavshed og dybe panderynker hos supporterne fra Brewers.
Heldigvis lod holdet fra Brewers sig ikke slå ud af chokstarten. På Brewers første angrebsserie lykkedes det runningback Sami Kabura med et 50 yard langt løb at sno sig igennem Hawks forsvar og score touchdown til udligning 6 – 6. På det efterfølgende 2 points scoringsforsøg lykkedes det Brewers quarterback at løbe bolden i endzone og så førte Brewers 8 – 6.
Resten af 1. quarter sad Brewers på kampen og føringen blev udbygget med 3 touchdown, som alle blev løbet ind i Hawks endzone af Brewers nye runningback Rasmus Munk. Ved 2 af de 3 touchdown blev der endvidere scoret på 2 points forsøgene ved reciver Tobias Alsøer, så stillingen inden 2. quarter var 30 – 6 til Brewers.
I 2. quarter fik Hawks forsvar bedre fat i Brewers angrebsspil, så det ikke lykkedes Brewers at øge føringen. Den eneste pointgivende scoring i 2. quarter stod Hawks for, idet det lykkedes dem at presse Brewers quarterback tilbage i egen endzone og ud over sidelinien med bolden, hvilket gav Hawks en safety og 2 point, så stillingen ved halvleg var 30 – 8 til Brewers.
I 3. quarter, formentlig efter en passende opsang fra Brewers headcoach Nick Kristensen til spillerne, viste holdet en større gejst og motivation, og især flere af spillerne på Brewers defensive hold viste gode takter, og havde held med at lave gode tacklinger og blokeringer, så Hawks angreb ikke kom i nærheden af scoringer. På den defensive linie stod bl.a. Mike Thinggaard, Aron Achilles og Kristoffer Holm for gode præstationer.
Det lykkedes Brewers at udbygge føringen med yderligere 2 touchdown af Sami Kabura, hvoraf det sidste var efter et 60 yard løb, efter Sami havde opsnappet en kastet bold fra modstandernes quarterback.
Derudover lavede Brewers en 2 points scoring af Tobias Alsøer, som greb et flot kast fra quarterback Emil Gjørup til en stilling efter 3. quarter på 44 – 8.
Herefter manglede kun det sidste quarter, og det startede med at Brewers udbyggede føringen på en touchdown scoring ved quarterback Emil Gjørup, som beholdt bolden og selv løb den ind i Hawks endzone til stillingen 50 – 8.
Det lykkedes ikke Brewers at lukke kampen før tid, tværtimod lykkedes det Hawks at reducerer føringen med et touchdown og kort efter, da Brewers fik bolden og kom i angreb, ved at lave endnu en safety, da Brewers quarterback med bolden blev tacklet i egen endzone, og da kampen kort efter blev fløjtet af var slutstillingen 50 – 16 til Thisted Brewers U-16 hold.
Kampfakta:
Stillingen undervejs: efter 1.quarter 30 – 6, efter 2. quarter 30 – 8, efter 3. quarter 44 – 8 og slutstilling efter 4. quarter 50 – 16.
Scoringer:
Rasmus Munk: 3 touchdown i alt 18 point
Sami Kabura: 3 touchdown i alt 18 point
Emil Gjørup: 1 touchdown i alt 6 point
Tobias Alsøer: 3 x 2 point i alt 6 point
Mark Hvid: 1 x 2 point i alt 2 point.

Netto
HGB-glas
J.K. Automater
Thisted Motor Compagni A/S
Tved-bo Furn
Bodyman.dk