Pressemeddelelse - Thisted Brewers ved at være klar til sæson 2011

04.06.2011

Thisted Brewers ved at være klar til sæson 2011.

 

Siden vi i Thisted Brewers afholdt rookieday, som jo blev flot omtalt i Thisted dagblad, har der været stille om klubben i den lokale presse, men vi eksisterer endnu og har gode nyheder:

 

 

Turneringen 2011: Thisted Brewers stiller, i lighed med de sidste 3 sæsoner, med 2 hold i Dansk Amerikansk Fodbold Forbunds turnering i 2011.

Seniorholdet, hvor der indtil videre er tegnet spillerlicens på 26 spillere og med flere på vej, er tilmeldt Danmarksserien for 9-mandshold.

Danmarksserien er inddelt i 3 grupper, nord, syd og øst.

I alt er der tilmeldt 20 hold i Danmarksserien, og der kæmpes om Elming Bowl trofæet. Et trofæ, som Thisted Brewers vandt i 2010 og vil kæmpe indædt for at genvinde.

Første kamp i turneringen er på hjemmebane ved anlægget på Østre Skole, lørdag den 16. april 2011 kl. 1500, hvor modstanderen er Skive Gators.

 

U-16 holdet, hvor der indtil videre er tegnet spillerlicens på 18 spillere, er tilmeldt Danmarksserien for 9-mandshold. En ændring i forhold til de sidste tre år, hvor holdet har spillet i Regionalserien for 7-mandshold.

Danmarksserien er inddelt i 2 grupper, øst og vest. I alt er der tilmeldt 6 hold.

Thisted Brewers vandt i 2010 rækken for 7-mandshold, og det bliver spændende at følge, hvordan holdet klare det i 2011 efter oprykning til 9-mandsrækken.

Første kamp i turneringen er på hjemmebane ved anlægget på Østre Skole, søndag den 24. april 2011 kl. 1500, hvor modstanderen er Aarhus Tigers.

 

U-19 landshold: Thisted Brewers har fået udtaget 3 af klubbens spillere til U-19 landsholds brutto truppen.

Brutto truppen mødes til camp i perioden 20. – 24. april i Middelfart, og herefter udtages det endelige U-19 landshold, som den 30. april 2011 spiller EM kvalifikationskamp mod Finland. Kampen spilles i Vejle.

De 3 spillere fra Thisted Brewers er Timmi K. Rysgaard, Nick Kristensen og Sami Kabura.

 

Scholarship USA: Jukka K. Rysgaard, Thisted Brewers seniorheadcoach, spiller og tidligere U-19 landsholdsspiller har som den første spiller i Brewers historie fået tilbudt et amerikansk fodbold scholarship på college i USA pr. September 2011 og minimum et år frem. Jukka arbejder p.t. ihærdigt på at få detaljerne, herunder økonomien, omkring opholdet til at falde på plads, idet scholarshippet kun dækker ca. 1/3 del af alle udgifterne. Så Jukka mangler økonomisk støtte for at kunne realiserer sin store drøm, at spille amerikansk fodbold på college i sportens hjemland.

Aftalen er kommet i stand via landsholdets træner, Lars Carlsen kontakter i College miljøet i USA.

 

Brewers spiller i National Ligaen: Meget tyder på at sæson 2011 bliver den første, hvor en tidligere profil på Thisted Brewers seniorhold, Marco Rysgaard, får sin debut for Aarhus Tiger i den danske National liga, og derved bliver den første spiller fra Brewers i den øverste Liga i amerikansk fodbold herhjemme.

Marco Rysgaard flyttede efter sæsonen 2010, hvor han var med til at vinde Elming Bowl for Thisted Brewers, til Aarhus, hvor han i vinterens løb har trænet med Aarhus Tigers National liga trup.

 

 

Ny hovedsponsor: Thisted Brewers har skrevet 3-årig hovedsponsorkontrakt med Sparekassen Thy gældende i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013.

En sponsorkontrakt, som vi i Thisted Brewers er meget glade og stolte over at have indgået, idet kontrakten sikre klubben et godt økonomisk fundament at planlægge ud fra, men samtidig også fordi vi i Thisted Brewers opfatter kontrakten, som en anerkendelse af de gode sportslige resultater klubben har opnået de sidste 3 sæsoner.

Så vi ser frem til et, for begge parter, godt og udbytterigt, samarbejde imellem egnens største lokale pengeinstitut, Sparekassen Thy og egnens førende amerikanske fodboldklub Thisted Brewers.

 

 

Sponsorer:

SparThy.png

Netto

HGB-glas

J.K. Automater

Thisted Motor Compagni A/S

Tved-bo Furn

Bodyman.dk

© 2012 Thisted Brewers.    Alle rettigheder reserveret.